Fire direktører i Jyske Bank har købt aktier for sammenlagt 432.728 kroner. Det fremgår af indberetninger til Finanstilsynet.

Ordførende direktør, Anders Christian Dam, har købt 535 aktier til 99.961 kroner.

Bankdirektør med ansvar for blandt andet Capital Markets og Private Banking International, Niels Erik Jakobsen, har købt 600 aktier til 112.106 kroner.

Bankdirektør med ansvar for erhverv og Private Banking Danmark, Per Skovhus, har købt 584 aktier til 109.116 kroner.

Endelig har bankdirektør med ansvar for blandt andet Investering og Formue og Forretningsservice, Peter Schleidt, købt 597 aktier til en samlet pris på 111.545 kroner.Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire